japansk lifting lyngby - afstressende ansigtsmassage

Japansk Lifting i Lyngby – luksus ansigtsmassage

Japansk Lifting i Lyngby er en skøn ansigtsmassage, for dig der trænger til forkælelse og ro i kroppen. Den ultimative ”mig-tid”, hvor du kommer helt ned i gear, svæver mellem vågen og meditativ tilstand og glemmer alt omkring dig for en stund. Massagen afspænder og afstresser – ikke bare ansigtet, men hele kroppen.

Japansk Lifting i Lyngby er en behandling med 100% forkælelse til dig.

Sådan foregår en behandling med japansk lifting

Du lægges godt til rette på briksen, hvor varmetæppet luner ryggen og du puttes med et tæppe. Hele behandlingen foregår med blide, bløde, cirkulerende strøg og tryk og du får udover ansigtsmassage også hovedbundsmassage og nakkemassage.

Du kan vælge mellem 2 behandlinger, hvor den eneste forskel er, om du ønsker ansigtsmasker eller ej:

  • 60 minutter – som er uden ansigtsmasker eller
  • 75 minutter, som er med ansigtsmasker.

I en behandling indgår der altid en let afrensning af dit ansigt samt: 
Lymfedrænage, afbalancering, massage af ansigtets organzoner og Japansk Lifting massagen.
Som afslutning på ansigtsmassagen masseres dit ansigt med en kølende ansigtsrulle og du får en øjencreme under øjet samt et tyndt lag hybenkerneolie.

I behandlingen på 75 minutter er der 2 ansigtsmasker med, en lermaske og en fugtmaske. Begge masker renses af med bløde, varme klude.

Jeg afslutter behandlingen med blide tryk ned langs kroppen, afsluttende på fødderne, hvor du får en skøn fodmassage.

”DRIK ALTID GODT MED VAND EFTER EN BEHANDLING”

Produkter der anvendes til Japansk Lifting

Til Japansk Lifting anvender jeg mandelolie, hybenkerneolie, marokkansk lermaske, samt produkter fra Weleda.

Lermaske: En marokkansk lermaske, der indeholder Aloe Vera og Hvidt ler. Leret optager urenheder og afgiver mineraler til huden.

Fugtmaske: En velduftende fugtmaske, der indeholder ekstrakter af mild stedmorblomst, morgenfrue og kamille. Masken fugter huden ekstra godt.

Japansk facelift er et fantastisk valg for velvære og egenomsorg

Alle kan have brug for at tage en pause, hvor tanker og bekymringer holdes ude et øjeblik – og det vil jeg love dig at japansk facelift kan hjælpe dig med.

Derfor giver det også rigtig god mening at der er ro, varme og tryg stemning omkring når, når du modtager behandlingen, for at mindske stimuli og bare lade kroppen passivt tage imod.

Japansk facelift er det rigtige valg for dig, hvis du ønsker en behandling med fokus på velvære, balance og harmoni, øget ansigtsglød, følelse af god energi og afspænding af ansigtets muskler.

Hvad er Japansk lifting?

Luksus, velvære, omsorg, fuldstændig afslapning er de første ord der falder mig ind… og dernæst selvfølgelig at japansk lifting ”lifter”/løfter ansigtet og giver et helt naturligt ansigtsløft. Japansk lifting har stor fokus på at give dig ro – så selvom massagen hovedsageligt er en ansigtsmassage, så påvirkes hele kroppen til at slappe og få fornyet energi. 

Ligesom du får spændinger i nakke og skuldre, så får du også spændinger i ansigtets muskler, som vil nyde at blive masseret.

Japansk Lifting, er en ansigtsmassage der kan afhjælpe:

  • Stress
  • Koncentrationsproblemer
  • Hovedpine
  • Søvnløshed
  • Mindsker linjer og hævelser i ansigt

Forkæl dig selv, eller en du holder, af med 100% forkælelse af krop og sind

Japansk lifting – effektiv ansigtsmassage i mere end 1500 år

Vælger du en japansk ansigtsmassage, får du en helt særlig behandling, hvor velværen, roen og massagen er i top. Men også en behandling med mange andre fordele for din hud og dit velvære, som fx:

  • Virker afstressende og giver fornyet energi
  • Reducerer poser og mørke rande omkring øjnene
  • Løfter og toner ansigtets muskler og bindevæv
  • Giver ansigtet en smuk glød
  • Udrenser affaldsstoffer
  • Mindsker rynker, linjer og slap hud
  • Stimulerer produktionen af kollagen og elastin

Japansk facelift har rødder langt tilbage

Metoden japansk facelift er oprindeligt fra Japan, hvor det er blevet brugt siden det 5. århundrede. Dengang var tanken, at en ydre skønhed ses som et spejl af indre balance og harmoni mellem krop og sind. For at tilstræbe den balance, sammensatte de behandlingen med de forskellige teknikker og kaldte det for japansk facelift. Målet var at udrense for affaldsstoffer, sætter gang i blodcirkulationen, give ro til kroppen samt ”lifte” ansigtet.

Kort om de 4 teknikker med japansk facelift

Lymfedrænage i ansigtet: for at dræne ansigtet for vand og affaldsstoffer.
Afbalancering af punkter i ansigtet: for at sætte gang i kredsløbet. 
Massage af ansigtets organzoner: for at stimulere punkter der relaterer sig til et organ via meridianbaner. Dette er en del af udrensningen.
Japansk Lifting massagen: for at stimulere ansigtets rynkepunkter samt give det naturlige ansigtsløft.

Japansk Lifting Lyngby

Ønsker du at prøve en behandling med japansk lifting i Lyngby, så er du meget velkommen til at booke tid i min kalender til japansk lifting Lyngby. Her ligger klinikken i rolige omgivelser, som giver god mulighed for at give dig den mest optimale behandling.

Japansk lifting mod spændinger og rynker

Alle vores følelser udtrykkes bl.a. gennem ansigtets mimik, altså de små ansigtsmuskler. De aktiveres hele dagen igennem, og ofte helt uden at vi lægger mærke til det. Alle disse påvirkninger/spændinger vil med tiden kunne ses i dit ansigt som rynker eller mærkes som hovedpine eller træthed. Det kan være du kan nikke genkendende til nedenstående, og hvis du kan, så er japansk lifting et godt valg for dig:

Føler du dig stresset? Stress, relateres ofte med sammenbidte kæber, der giver kæbespændinger. Med japansk lifting afspændes kæberne med blide stræk og tryk på udvalgte akupressurpunkter.

Føler du bekymring? Så kan det sætte sig som ”bekymringsrynken” eller furer i panden. Og samtidig give en spændthed i kroppen. Japansk lifting kan hjælpe dig til at slappe af og genvinde energi og overskud.

Nyder du solens stråler? Skarp solskin gør at du kniber øjnene sammen og kan få spændingshovedpine. Japansk lifting er en kombination af ansigtsmassage, hovedbundsmassage og let massage af nakken, og kan derfor have rigtig god virkning på hovedpine eller evt. migræne.

Smil og glæde viser sig ved de fine smilerynker omkring øjnene – de ”gode” glade rynker, som dog stadig har godt af den øgede blodgennemstrømning massagen giver.

Dårlig søvn, giver poser og mørke rander under øjnene. Japansk lifting er oplagt til at drænere ansigtet for væske og arbejde med elasticiteten omkring øjnene.

Andre wellness behandlinger

Ønsker du en wellnessmassage, med mere massage end i en japansk lifting, så kan jeg anbefale dig at prøve en aroma massage – hvor der bl.a. er blid massage af ansigt, nakke, ryg, hænder og fødder med velduftende olier. 

Ønsker du en anden behandling, hvor der er fuld fokus på velvære for krop og sind, kan du prøve at læse mere om den beroligende ASMR massage – massage med de blideste strøg på ryg, arme, nakke, ansigt, lægge og så er der masser af hovedbundsmassage. 

Eller du kunne overveje at prøve zoneterapi på fødderne, som også er en behandling med ren velvære eller som kan gå i dybden med dine udfordringer som fx stress, hovedpine, smerter, hormonelle problematikker eller andet.