Akupunktur og triggerpunkter
Jeg har nu gennemført et kursus med speciale om “TriggerPunkt Akupunktur” hos “At Work” på Frederiksberg. Denne viden om triggerpunkter er som sådan ikke ny for mig, men akupunkturen er ny for mig. Jeg er meget optaget af triggerpunkternes funktion, og hvor vigtige de er i forhold til at lette dine smerter. Det har derfor været skønt at kunne sætte ekstra fokus på punkterne og få viden om hvordan jeg kan arbejde med dem ved hjælp af akupunktur.
Kort om triggerpunkter:
• Et triggerpunkt er et konstant spændt og ømt område i en muskel, der medfører sensitive og smertefulde knuder også kaldet myoser.
• Et triggerpunkt medfører at blodtilførslen nedsættes, hvilket medfører iltmangel og ophobning af affaldsstoffer. Det kan blandt andet mærkes som stiv nakke, eller ved at du kan have svært ved at dreje hovedet tilstrækkeligt.
• Triggerpunkter og myoser kan også give smerter andre steder på kroppen end der, hvor punktet er lokaliseret.
De mest almindelige årsager til at udvikle triggerpunkter er:
• Direkte skader til musklen – fx slag, stød eller overstrækning
• Ensidigt gentaget arbejde
• Langvarig overbelastning – fx computerarbejde
• Akut overbelastning – fx tunge løft
• Angst og/eller stress
Der er ikke noget hokus pokus i det – men faktisk en rigtig god måde at arbejde effektivt og målrettet med dine smertepunkter, og der hvor de stråler hen. Så, når jeg har øvet mig lidt med nålene, vil jeg også kunne tilbyde akupunktur i min massagebehandling.
Sig endelig til, hvis du vil vide mere!
God dag, bedste hilsner Christina.
Seneste nyheder
Zoneterapi som effektivt tilgang til migrænebehandling
Zoneterapi som effektivt tilgang til migrænebehandling Zoneterapi som…
Cupping som alternativ til massage
Cupping som alternativ til massage Cupping er en traditionel healingm…
0 Kommentarer